Storbyferie i Paris

Paris kaldes også Romantikkens by. Og du kan da også være sikker på at få et meget romantisk weekendophold i Paris. Her kan du kan spise god mad, bruge timer på at shoppe og se nogle af Europas mest fantastiske seværdigheder.

Eiffeltårnet

Eiffeltårnet er uden tvivl Paris’ varetegn. Tårnet blev bygget i 1889 til Verdensudstillingen. Oprindeligt skulle det efterfølgende rives ned, men heldigvis blev det besluttet at beholde det. Indtil 1931, hvor Empire State Building blev bygget, var Eiffeltårnet den højeste bygning i verden.

Hvis du planlægger at besøge Eiffeltårnet, skal du være tålmodig; især i højsæsonen. Her kan køen være meget lang, for elevatoren har kun en begrænset kapacitet. I stedet for at vente flere timer, kan du jo også bare tage de 1.665 trin op. Uanset om du beslutter dig for at bruge elevatoren eller trapperne, vil du blive belønnet med en fantastisk udsigt. På en god dag, kan du se 70 kilometer væk.

Louvre

Du kender måske Louvre fra Da Vinci Mysteriet af Dan Brown. Men faktisk er museet mere end bare en vigtig del af en bog. Det er også et fantastisk sted at se kunst. De mest berømte af dem alle er Mona Lisa af Leonardo da Vinci og den græske statue Venus fra Milo.

Men faktisk er disse to kunstværker kun en meget lille del af en stor udstilling i den gamle bygning fra 1190. Du kan også se alt fra genstande fra det gamle Grækenland og Egypten til moderne mode og design. Så hvis du vil se det hele, er én dag ikke nok.

Andre seværdigheder som er værd at se i Paris er Champs-Elyses og Notre Dame katedralen. Du kan også besøge Versailles godt 30 km fra byens centrum. Disneyland er også et populært valg.

Shopping

Shopping er et kapitel for sig. I Paris finder du alle de berømte luksustøjmærker i stormagasinerne. Når det kommer til haute couture modehusene er Rue du Faubourg-St-Honor på den højre side af Seinen stedet. Her finder du mærker som Yves Saint Laurent, Giorgio Armani, Pierre Cardin, Chanel og Christian Dior.

Paris er også en by med mange markeder. Du kan købe lækker mad på Rue Mouffetard markedet. Gamle bøger, postkort, musikinstrumenter og porcelæn købes på March de la Porte de Vanves markedet. Er du på jagt efter billig souvenir er Rue de Rivoli stedet at gå til.

Hvis du vil vide mere om storbyferie i Paris eller andre europæiske storbyer, kan du besøge Storbyferie Guiden.

Related posts:

  1. Storbyferie i London
  2. Storbyferie i Berlin

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>