London er ved at gøre sig klar til de olympiske lege i 2012. Men der er ingen grund til at vente med at besøge Storbritanniens hovedstad. En storbyferie i London kan byde på en lang række interessante seværdigheder, gode shoppingmuligheder, et fantastisk natteliv; og (måske lidt overraskende) også meget god mad.
London Eye
London Eye er Londons nyeste seværdighed; og også en af de mest interessante. Pariserhjulet er 135 meter højt og er placeret mellem Waterloo og Westminster Bridge. Det blev åbnet af Tony Blair i forbindelse med det nye årtusinde, men på grund af tekniske problemer, kunne det i praksis ikke bruges før marts 2000.
De 32 kabiner har plads til 25 personer hver. Men kombinationen af en populær attraktion og en rotationstid på godt en halv time, betyder lange køer i højsæsonen. Udsigten fra toppen over det centrale London (herunder Big Ben og House of Parliament) er dog hele ventetiden værd.
Tower of London
En 900 år ældre seværdighed med en meget blodig historie er Tower of London. The Traitors Gate var indgangen for mange; men udgangen for få. De fleste døde af tortur eller rotter; hvis de da ikke blev henrettet.
I dag er der ingen rotter, tortur og henrettelser. Og stedet er da også mere populært i dag. Præcist kl. 21.52 foregår Ceremony of the Keys, hvor nøglerne til fæstningen overgives fra vagternes leder til nattevagterne.
Der er mange interessante ting at se på en rundtur i Tower of London. Du kan bl.a. se de kongelige gemakker samt fangekældrene. Den mest populære seværdighed er dog de britiske kronjuveler i Jewel House. Her kan du se et scepter med Stjerne, verdens største diamant.
Hvis du har mod på flere seværdigheder, er St. Pauls Cathedral og Westminster Abbey også et besøg værd. Du kan også tage et kig på den 106 meter højre Big Ben og gå en tur i Hyde Park. Afslut evt. sightseeingen på British Museum, hvor du finder en enorm samling af kunst.
Selvom London har mange interessante seværdigheder, er det mest spændende måske alligevel at kigge på folk. I London kan du se alt fra forretningsfolk med bowler hatte og stive overlæber til punkere med hanekam og næsen fuld af nåle.
Restauranter
Rent faktisk er det også muligt at spise godt i London, så du behøver ikke nøjes med de berømte (berygtede fish and chips). Mange berømte kokke som Gordon Ramsey og Jamie Oliver har restauranter i London.
I den billigere ende er der et hav af eksotiske restauranter med billig mad. London er en smeltedigel af multi-etnisk befolkningsgrupper; hvilket betyder at du kan spise god mad fra hele verden.
Shopping
Hvis du vil shoppe, er det berømte stormagasin Harrods, som praler af at kunne levere alt, altid et besøg værd. Er du på udkig efter noget til dit hjem, så finder du tapet og stof i i Designers Guild og minimalistisk, japansk design i Muji.
Har du børn med, må du ikke snyde dem for et besøg i Toyshop Hamleys i Regent Street; et legetøjsparadis i seks etager.
Hvis du vil vide mere om storbyferie i London og en række andre europæiske storbyer, kan du besøge Storbyferie Guiden for mere information.
Related posts: