Der findes mange kosttilskud derude i verden som lover dig både en muskuløs og trimmet krop, men hver gang der er 1 produkt som faktisk gør hvad producenten lover, er der 10 som for langt de fleste vil være spild af penge. I blandt de her gode tilskud som faktisk virker, finder vi kreatin. Kreatintilskuddets popularitet er eksploderet de seneste år og det er ikke uden grund.
Kreatin, dokumenteret effekt, men hvordan?
Det som gør kreatin unikt og derfor også alle penge værd, er det faktisk giver dig en udiskuterbar effekt. Den direkte effekt er øget styrke og udholdenhed, heraf følger så en række inddirekte effekter som f.eks. forøget muskelmasse og reduceret fedtprocent. Det som kreatin gør, i korte træk, er at det går ind og optimere det vi kalder ATP batteriet i dine muskler. Et kraftigt forøget kreatinfosfat niveau i dine muskler gør at genopladningen af dit ATP batteri sker hurtigere og generelt mere effektivt, hvilket resulterer i at du bliver stærkere og mere udholden. Når du bliver stærkere kan du træne med tungere vægte, skabe et større vækst potentiale og derfra en højre forbrænding, altså: en stærkere, større og mere fedtfattig krop. Prisen for dette vidunder? 150 kr og så har du til over 3 måneders brug.
Er det farligt? Kan jeg ikke få det gennem min mad?
Nej, kreatin er ikke farligt. Så længe du ikke overskrider den anbefalede dosis (2-5 gram pr. dag) og sørger for at holde en måneds pause, for hver to måneder du er ”på” kreatin, kan du sove ganske roligt. Der er egentlig heller ikke noget som tyder på at et overforbrug vil skade dig, men kreatin er stadig et for nyt tilskud til at der kan drages klare konklusioner, og derfor vil jeg anbefale dig at følge vejledningen på selve kreatinproduktet.
Kreatin er et naturligt forekommende stof, som du blandt får igennem kød og du vil derfor også have et naturligt indhold af kreatinfosfat i dine muskler. Ideen i at supplere din kost med et kreatintilskud er at du kan opnå et kreatinniveau som du aldrig vil kunne opnå udelukkende ved at spise kød (med mindre du spiser en ko på daglig basis), og det her kunstigt forhøjede kreatinniveau gør at du opnår en drastisk forbedring styrke- og udholdenhedsmæssigt.
Kreatin som kosttilskud er virkelig alle pengene værd for dig, der styrketræner. Hvis du overvejer at afprøve nogle tilskud til kosten, så bør et kreatintilskud stå allerøverst på listen.
Men husk nu også, at du selv skal levere en tilsvarende indsats i træningslokalet og med håndvægtene. Kosttilskud alene gør det ikke.
Related posts: