I dag er det næsten ikke muligt at anskaffe sig en mobiltelefon uden at den kommer med et indbygget kamera. Specielt Sony har gjort ekstra meget ud af at få indbygget nogle gode kameraer i deres telefoner med en høj opløsning og en funktionel blitz.
Men en kameratelefon bliver bare aldrig lige så godt som de bedste spejlreflekskameraer på markedet til samme pris. Det er muligvis også en urimelig sammenligning da en telefon kan ringe, skrive og eventuelt finde vej med den indbyggede GPS. Det kan et spejlreflekskamera naturligvis ikke. Det kan tage billeder og det er hvad det kan.
Det du skal gøre op med dig selv, nu hvor sommeren nærmer sig, er om du vil have middelgode sommerferiebilleder eller om du vil have knivskarpe og farverige billeder som du kan kigge tilbage på om mange år. Personligt vil vi anbefale den sidste løsning. Mobiltelefonen er fin hvis ikke du lige har kameraet på dig, men skal du ud og opleve verden, så er et godt kamera den rigtige måde at opfange indtrykkene på.
Heldigvis er der mange billige spejlreflekskameraer til salg i dag. Du kan i de fleste fotohandlere finde kameraer til omkring 1-2.000 kroner som kan tage knivskarpe billeder og som har mulighed for zoom, vidvinkel og tonsvis af andre muligheder.
Men hvilket kamera skal du vælge? Det kan være svært for der kommer hele tiden nye version og priserne ændrer sig også løbende. Det bedste du kan gøre er, at bruge Internettet til at søge lidt. Der findes mange hjemmesider der sammenligner og vurderer de forskellige kameraer. Start med de sider der kun vurderer kameraernes kvaliteter uden at kigge specielt på prisen. Når du så har fundet 1-3 kameraer som du synes lyder til at være noget for dig, så kan du give dig i kast med at jagten den butik der har den bedste pris på netop det kamera du har udvalgt dig.
Starter du med at vælge efter prisen, så er det ikke sikkert at du finder frem til det bedste kamera til prisen. Det tager noget tid at bevæge sig igennem denne jungle, men heldigvis er der meget hjælp at hente både på nettet og hvis du tager dig tid til at tale med ekspedienterne i de forskellige foto butikker overalt i landet.
Related posts: