Formuepleje er ikke udelukkende forbeholdt folk med store formuer. Også mennesker med mere moderate pengesummer kan nyde godt af at give sine penge og eventuelle øvrige aktiver en gang formuepleje.
For ud over at formuepleje i ordets gængse forstand går ud på at pleje en eksisterende formue, så kan principperne for formuepleje også benyttes til at opbygge en formue. Formuepleje spænder altså lige fra at opbygge en formue, til at vedligeholde den – og til at forøge den.
Hvad end du allerede har en formue eller har drømme om at skabe dig en, gør det sig grundlæggende gældende, at det kræver en plan. Her skal du både sætte dig kortsigtede og langsigtede mål for din formue. De kortsigtede mål henvender sig til det næste års planer, hvor de langsigtede mål kan ligge adskillige år ude i fremtiden. For såvel de kortsigtede som de langsigtede planer er det essentielt, at de bliver nedfældet på papir, da erfaring viser, at de dermed i langt højere grad vil blive fulgt til dørs.
Forskellen, derimod, på folk der har en formue og folk, der (endnu) ikke har en, er, hvor meget de er i stand til at investere for at forrente deres penge.
Velhavende folk med råd til at investere i ejendomme, aktier og lignende kan på den måde hurtigt forøge deres formuer væsentligt. Men med formuepleje kan pengene yderligere forrentes. Det kan blandt andet ske ved, at man ser på, hvordan den pågældende ejendom er finansieret, og om det kan ske på en mere optimal måde.
Folk med begrænsede pengemængder har højst sandsynligt ikke råd og mulighed for at investere i store boligkomplekser, firmaer eller lignende. Men der forelægger dem imidlertid den mulighed at investere i firmaer, der har investeret i den slags. På den måde får de også som ”delinvestorer” del i afkastet, og deres formuer kan vokse.
De fleste formueindehavere har en formuepleje-rådgiver. Det kan være hensigtsmæssigt at konsultere en professionel, da der er mange juridiske aspekter ved at investere. Derudover er der selvsagt en risiko forbundet med at investere. Man kan aldrig være sikker på, om det går op eller ned med en investering, men professionel rådgivning om investeringsmarkedet kan være en indikator.
Læs mere:
Vil du læse endnu mere om Formuepleje, kan du blive klogere her, her eller her.
