Stille og roligt nærmere sommeren sig og dagene begynder at blive lysere. Vi ser en øget aktivitet i de danske haver og mange af de danske genbrugsstationer har svært ved at følge med alle de mange mennesker der nu er begyndt at rydde op i deres huse og haver. Det er ikke fordi denne proces er ny, men måske er dette året for dig, hvor du har besluttet dig for at lave ændringer til haven så du får den have du altid har drømt om.
Hvis det er tilfældet, så vil vi give dig nogle gode råd og ideer som du måske kan bruge til at ændre og/eller forbedre din have med ganske få midler.
Belysning er vigtigt
Når man anlægger en have så er det vigtigste naturligvis, at der kommer de grønne planter som man gerne vil have og at selve designet bliver pænt og funktionelt. En ting som mange dog ofte glemmer, er, at det på et tidspunkt går mod mørkere tider og derfor er det vigtigt at tænke belysning ind i hele designet.
Har du en sti der løber genne haven eller har du en terrasse som du gerne vil kunne sidde på efter solen er gået ned, så kan en relativt billig løsning være, at sætte solcelle lamper op på udvalgte steder. Udover at de fleste lamper med solceller ikke er specielt dyre at købe (starter gerne omkring 50 kroner stykket), så har de også den fordel, at de får deres energi fra solens lys og derfor behøver man ikke at bekoste strøm på dem. Samtidig så slipper man også for at grave besværlige ledninger ned, da de får deres energi fra det indbyggede batteri.
Hold græsplænen grøn og fin
Noget af det folk har mest af i deres haver er græs. Når græs er flot så er det grøn og det er trimmet pænt. Desværre kræver begge dele, at du bruger noget tid på at holde det ved lige. Fordi vejret i Danmark er som det er, så vil det betyde, at du bliver nødt til at gøde græsset og til tider også bruge energi på at vande det hvis solen har bagt for længe og græsset er begyndt at miste sin flotte grønne farve.
Men når man gøder og vander, så betyder det også, at man skal slå græsset noget oftere. Til det er det vigtigt, at du ikke anskaffer dig en alt for billig græsslåmaskine. For selvom det kan være lokkende at købe det billige tilbud du ser i byggemarkedet, så vil du komme til at fortryde det i det lange løb. En græsslåmaskine skal have en ordentlig kvalitet hvis du vil have et godt resultat og undgå for meget besvær undervejs.
Fliser og sten
En sidste ting som kan give haven et nyt look for 2010, er anlægning af nye fliser. Det er dog ofte en lidt dyrere løsning og derfor skriver vi også den til sidst. En løsning kan dog være, at du ser om du kan finde nogle brugte fliser som nogen vil sælge. Mange vil gerne sælge deres fliser meget billigt eller give dem væk gratis hvis du hjælper med at tage dem op.
Det kræver lidt arbejde, men det kan hurtigt betyde, at du sparer 10-15.000 kroner alene på sten til haven og det er da absolut værd at tage med i regnestykket.
Related posts: